Jeg har gået og tænkt over noget jeg blev jeg opmærksom på. De fleste klienter jeg møder, siger når vi mødes:
“Jeg måtte lige se hvem du var”
“jeg måtte lige se hvem du er” – det slog mig at vi bruger medierne til at orienterer os i – specielt når vi undersøger hvem en terapeut er. Så går vi bl.a. på de sociale medier eller ser på nettet hvad der dukker op om den her terapeut, man måske ønsker at gå i terapi hos.
Jeg er bevidst nok omkring at der skal være noget at læse og at se på, så man kan finde ud af om man klinger sammen med sådan en som mig. Men jeg blev nysgerrig på lige det her med billeder og hvad det er vi leder efter, når vi leder efter informationer, som skal give os et svar på om det er det rigtige.
Måske ved vi det ikke konkret, men vi ved det ubevidst.
Vi mærker rent intuitivt om der er noget der føles rigtigt. Vi ser efter om personen har rynker de rigtige steder og vi ser også efter om der er noget der ikke er rigtigt, hos det menneske. Mange af de ting vi leder efter når vi ser på et billede, handler måske om at vi føler os sikre på at blive taget alvorligt i en samtale. Om vi føler os trygge nok til at kunne være sårbare sammen med terapeuten. Er han eller hun autentisk og troværdig.
En klient sagde; “ja jeg kikkede efter om der var sådan lidt linjer omkring øjnene og om du var virkelig”.
Det er jo hele essensen – om vi er “virkelige”, om vi kan være nærværende sammen med klienten og hvordan det måske vil føles, når vi er sammen, alt det bliver der set og mærket efter, når vi ser på de billeder vi ser på.
Den store udfordring er jo om det udtryk man har på billeder og videoer, bringer følelsen af tryghed frem i den der ser på billedet. Det sker ikke altid, nogen gange tricker vi hinanden. Nogen gange er vores udseende ikke tryghedsskabende for den anden. Nogen gange er vores billeder for pæne i forhold til virkeligheden – man må gerne kunne genkende personen fra billedet i virkeligheden.
Som du kan se er mine rynker der og de er stadig i udbrud! – jeg er skæv i ansigtet – det er højst sandsynlig noget at gøre med min fødsel, der var lidt svær. Mine tænder er skæve fordi jeg havde for mange tænder til en for lille kæbe som barn. Til det hører der mange traumer omkring eksklusion fra grupper. Min hage ville have haft små skæghår på hagen, hvis ikke jeg fik dem fjernet med pincet inden fotoet blev taget. Og med alderen er der også små dobbelthager, der forsøger at fortælle lidt om mit liv og levned. Jeg vil stoppe her med hvad der er af ting og sager med mit udseende – jeg har nogenlunde fred med det meste – jeg kan fortælle at med alderen bliver der ikke færre ting man kan nævne (o:
