Kærlighedshormon kan mindske arausal
Oxytocin er et hormon vi udvikler når vi bliver berørt fysisk og følelsesmæssigt. Det udskilles ved både små utydelige og tydelige berøringer. Når “moster Anna” giver en ordentlig krammer eller når en person lige strejfer din arm, og aller bedst også når du selv, giver dig selv berøring.
Man kalder det også
TilknytningshormonKærlighedshormonVenskabshormon
Når vi øger produktionen af oxytocin, bliver vi roligere. Hormonet beroliger dit autonome nervesystem. Tænk på at nervesystemet styrer dine sanser, muskler og organer. Når vi ved det så er der nogle helt praktiske ting, man kan gøre for at få en følelse af mere velvære, mindre stress i systemet, mere ro og nærvær.
En måde at give kontakt til kroppen, kan være at tage et langt bad i den temperatur, du føler er rart og dejligt. Brug lidt tid på at vaske dig så du kommer i kontakt med alle dele af kroppen, når du sæber dig ind. Når du skal tørre dig – så husk også at evt. smøre dig ind med bodylotion, sådan at du berører alle de forskellige led og dele på kroppen. Find lidt langsomhed til det – så du ikke står og tænker tjep, tjep, tjep og så er det overstået!
Men sig til dig selv – “nu bruger jeg lige 10 min. mere” end normalt til at gøre det – med opmærksomhed.
Mærk nu hvad det gør for dig.
Hvis du ønsker at få en mere kognitiv træning, så er der flere muligheder.
Meditation
I mindfulness og andre meditationsmetoder har man fokus på egenomsorg, kærlighed til sig selv og andre. Når vi træner vores bevidsthed i det område, øges også den empatiske del af hjernen.
Derfor er det godt at meditere og træne opmærksomheden, rettet mod kærlighed til dig selv og andre, så får du det bedre, og bedre.
Det er i al sin enkelthed også vanskeligt, det er jeg også bevidst om. Jeg møder mange, der synes det er “umuligt” at meditere.
Har du prøvet at meditere og hvor det ikke lykkes?
Der er andre muligheder. Det her har også en god effekt for de fleste.
Tænk på hvad der gør dig glad og hvad der føles rart for dig. Giv dig selv en daglig god oplevelse. Forsøg at finde nænsomhed til dig selv, dine og andres fejl. Find nænsomhed til det, du normalt føler dig utilstrækkelig over.
Det kræver øvelse – så beslut dig for at have god tid til at øve det i ( sig til dig selv at du f.eks. har en måned at øve i, som en start)
brug evt. en note eller lav en aftale i din kalender på telefonen, hver dag, der minder dig om “Husk en god ting jeg skal gøre i dag, for mig selv”.
Det behøver ikke være så omstændigt, sørg for at gøre det så enkelt for dig selv som muligt, så det ikke overtager dig og fylder for meget.
Vælg en ting ad gangen, det er bedre end ingen. Sidst og ikke mindst – hav tillid til at din bevidsthed og underbevidsthed arbejder for dig. Du er godt på vej.
God fornøjelse 🤗
Tags: Mindre stress