Rigtig god Lørdag. Fredag – det er dagen med Disney “Sjov” og X-FAKTOR – aftenen hvor vi er lidt trætte og skal have fredagsslik eller mor og far skal smække benene op i stolen og slappe af efter en lang uge.
Der bliver måske sovet længe lørdag morgen og når man står og skal finde tallerkenerne frem fra skabet, så kan man jo stille et af de her spørgsmål til hinanden. Det får altid sat en masse tanker, smil og anden samtale igang.
Det kan bringe jer tættere hinanden, når det bliver svært indimellem – og det kan også tage brodden af noget, der normalt kan vokse sig stort og uoverskueligt hvis, der ikke bliver talt om det.
Man behøver ikke at være flittig! og tage alle 25 spørgsmål på en gang, men du kan evt. printe dem ud og sætte på køleskabet – man kan skiftes til at stille hinanden spørgsmålene og så kan du variere dem i nutid, datid og fremtid…. God Weekend
- Hvad kan du bedst lide ved dig selv?
- Hvis du ku´ leve et hvilket som helst sted i verden – hvor skulle det så være? og Hvorfor?
- Hvem taler du med når du har et problem? Hvordan er det de hjælper?
- Hvad synes du der er sjovt?
- Hvis noget gør dig bekymret – ved du så hvad det er?
- Hvad ville du ønske dine forældre skulle vide om dig?
- Ved du hvad du kan og ikke kan?
- Hvis du kun havde et ønske i verden – hvad skulle det så være?
- Hvad får dig til at skamme dig? Hvor mærker du det i kroppen?
- Hvor og hvordan føler du dig tryg? Kan du mærke det i kroppen?
- Hvis du vidste at du ikke blev bange – hvad ville du så gøre?
- Hvad vil det sige at være forkert? Kan du mærke det?
- Hvordan ved du når du er vred? Hvordan kan du mærke det i kroppen? Hvor i kroppen? Tænker du noget? Kan du fornemme en bestemt farve?
- Hvordan er du forskellig fra andre?
- Ved du hvordan det er når noget ikke er “i kontrol”? hvordan har du det med ikke at kunne kontrollerer alt?
- Hvad ville du ønske dine venner skulle vide om dig?
- Hvad kan du lide eller ikke lide ved din skole?
- Hvad gør du, når du føler dig presset?
- Hvad kunne være godt at sige til dig selv, så du bliver glad eller i bedre humør?
- Hvad er din bedste oplevelse?
- Hvordan ved du når du er glad? Hvordan kan du mærke det i kroppen? Hvor i kroppen? Tænker du noget? Kan du fornemme en bestemt farve?
- Hvad er din favorit bog?/film?/musik?/mad?/farve?/dyr?
- Hvad er du god til?
- Hvilke andre følelser kender du til end at være vred og glad?
- Hvad er dit største ønske?
Tags: Mindre stress